
John Andersen har gennem 50 år foretaget mange forskellige spændende rejser. Bjergbestigning, arkæologiske ekspeditioner, isbjørnemærkninger samt kajakekspeditioner overalt langs Grønlands og Canadas kyster.
I mere end 30 år har han lavet mange radioudsendelser (P1) om sine rejser og bl.a. udgivet bøgerne: "Mit Grønland" 1998. "Jorden Rundt" 1998. "84 Nord", "I kajak Nord om Grønland" 2001. "Pakis og Fjerne Horisonter" 2002 (solgt til National Geographic 2003) "Eventyrernes Klub" 2003. "Grønland" 2005, genudgivelse af Knud Rasmussens "Min Rejsedagbog" 2006, Eigil Knuth's "Fire mand og Solen"2007, samt "Rundt om Grønland" 2009, sammen med fotograf Ture Andersen samt medforfatter i "Udlængsel" Eventyrernes Klub 2011.
John Andersen underviser på Kunstakademiets Arkitektskole, skriver bøger, laver udstillinger, holder foredrag og rejser.